Sådan fungerer returnering, når du køber på Sadelmarked.dk. Passer sadlen ikke med annoncen, kan du som køber åbne en tvist inden for 8 dage efter, at du har modtaget den. Kan det ikke løses, sender du sadlen tilbage til sælgeren med sporbar fragt. Returfragten betaler du som køber. Når sælgeren har fået sadlen tilbage, får du købesummen tilbage minus betalingsgebyret. Den oprindelige fragt tilbagebetales ikke. Hører vi ikke fra dig inden for 14 dage efter leveringen, regnes købet som godkendt, og pengene frigives til sælgeren. Ved en personlig overdragelse kan der ikke åbnes en tvist hos Sadelmarked.dk – se sadlen grundigt efter, før I skilles. Køb, hvor sadlen passerer EU’s toldgrænse, til eller fra Storbritannien eller Norge, kan ikke returneres. Køber du af en virksomhed, har du desuden de rettigheder, som forbrugerlovgivningen giver dig. Spørgsmål? Kontakt os via Support nederst på siden.